Chila

Chila er den ældste hund her i huset. Hun er født 2004- Og vi fik hende i 2006 1 1/2 år gammel.

Hun var en meget bange og usikker hund da vi fik hende, og hendes baggrund har heller ikke været alt for god. Men med kærlighed, tryghed og hendes gode sind er hun blevet en glad og god hund.

Og der er ikke mange der kan se på hende at hun er ved at være en ældre dame. Især ikke når hun drøner rundt på marken eller i haven.

Eller når hun bader året rundt. Chila er rigtig dejlig at have med sammen med kaninerne, og hun ser dem overhovedet ikke som bytte. Så hun har i mange år været med på Landsskue og USM. Her er hun nærmest en del af det hele.

Men udover kaninerne vil hun gerne jage alt der kan jages. Og går ikke af vejen for en hurtigt tur efter en krage, eller en svane i søen.

Hvad Chila består af racemæssigt kan vist ikke beskrives. Og vi har gennem årene fået mange bud.

Men vi er ret overbeviste om der er noget hyrdehund i hende. Da hun absolut ikke kan lide når hun ikke har samling på tropperne. Og skal hønsene eller en løs kanin samles, er hun straks med på den.

Hos os har vi dyr, fordi vi kan lide at omgåes dyrene, og nyder den daglige pasning.

Kontakt: e-mail eller tlf. nr. 2214 3322

Copyright © All Rights Reserved