Rhinsk Schecke

Rhinsk Schecke. Efter en pause på et par år, er der igen Rhinsk Schecke i stalden. Jeg startede med racen i 2002, med Milton som "kun" skulle være hopkanin. Men efter flytning i 2006 og sygdom, blev de solgt ud. Men jeg er nu så heldig at Jens Jørgen ville hjælpe mig igang igen. Og så fik jeg via Martin Østergård en ældre han af Erik Jespersens linier. Så nu er jeg igang igen, og de første unger er født i 2014..

Det er ikke en race hvor man kan forvente at komme højt på præmielisterne. Men spændingen og glæden ved at arbejde med denne race, overgår for mig det at få en masse kaniner med på udstillinger. Jeg nyder det daglige arbejde med kaninerne, og venter altid spændt på næste kuld, hvor 95'eren nok kommer. Jeg synes det er en dejlig omgængelig kanin, og hunnerne er rigtig gode til at passe deres unger. Og at der så er en del der ikke skal bruges i avlen videre, betyder jo blot at vi kan lave noget godt klimavenligt kød til fryseren.

Der er flere måder at avle tegnede kaniner på. Nogle sorterer i reden lige efter fødslen, afliver de unger de kan se ikke kan bruges, og samler måske de andre hos en hun. Så kan man parre den ene hun igen med det samme. Men vi har valgt at alle vores hunner beholder de unger de får, de får lov at vokse op, som enhver anden kanin her i stalden. Og så giver det noget godt kød til fryseren, når de har alderen til det. Så kan vi spise kød fra dyr, vi ved har haft et liv vi kan være bekendt.

 

 

 

 

Kontakt: e-mail eller tlf. nr. 2214 3322

Copyright © All Rights Reserved