Racebeskrivelse

Nordisk Kaninstandard skriver om Rhinsk Schecke:

Racen stammer fra Tyskland og blev fremvist første gang i 1905, Ophavsmanden var Josef Heinz Grevanbroich, Rheinland.

 

Ideal vægt for voksne dyr: 3,01 - 4,50 kg.

 

Farve: Tegningen er tofarvet, sort/gul eller blå/gul, som hos japaner. Alle tegninger skal have to farver i en jævn blanding. Således skal sommerfuglen, øjenringene, ørene, og ålestregen være blandende med nogenlunde samme antal pletter i hver sin farve, eller de enkelte pletter skal være tofarvede. Kindpletterne skal enten være tofarvede eller de to pletter skal have hver sin farvve. I det store hele må ingen af de to farver dominerer over hinanden.

 

Hovedets tegning: Tegningen består af "sommerfuglen", "øjenringene", "kindpletterne" og ørefarven.

Sommerfuglen har "vinger", som skal dække overløben til mundvigen. De må ikke mødes på underlæben. Det ikke for lange, men smukt afrundede horn, skal sidde midt på næseryggen og udgå fra vingernes samlingspunkt. Øjenringen skal være regelmæssig oval og må ikke være afbrudt. Kindpletterne sidder nedenfor og noget bagud for øjenringen og kan være rund eller oval. Ørene er farved i hele deres fulde længde og farven afgræsnes så skarpt som muligt ved øreroden.

 

Kroppens tegning: Denne består af "ålestregen" og sidepletterne.

Ålestregen begynder ved øreroden og fortsætter over ryggen til halespidsen uden afbrydelse. Åletregen skal være så jævn som mulig med den samme bredde fra skulderbladene til haleroden. Sidepletterne sidder på siderne på kroppens bagerste halvdel og på låret. De ska lvære symetrisk fordelt på begge sider. de enkelt pletter skal stå frit i et antal af mindst 6 til 10 pletter på hver side. Enkelte pletter på bugen, halens underside og løbenes inderside er ingen fejl.

 

 

 

Kontakt: e-mail eller tlf. nr. 2214 3322

Copyright © All Rights Reserved